EFICO vokse- og avlsfoder

EFICO er fællesnavnet for BioMar's vokse- og avlsfoder. Under EFICO findes fem produktgrupper med hver deres karakteristika. Du kan finde produktblade for de enkelte fodertyper under fiskearter og produktblade.

EFICO Enviro

EFICO Enviro er det nye navn for hovedparten af de tidligere Ecolife produkter fra BioMar i Brande. Fælles for alle EFICO Enviro fodertyper er høj foderydelse kombineret med gode miljømæssige egenskaber bl.a. i form af lav udledning af kvælstof og fosfor. Filosofien er simpel - næringsstofferne skal bruges til fiskens vækst frem for at gå til spilde i vandet. Det opnår vi bl.a. ved kun at bruge fiskemelstyper af særlig høj kvalitet i EFICO Enviro foderet.

EFICO Alpha

De tidligere Aqualife produkter hedder fremover EFICO Alpha. EFICO Alpha foderprogrammet omfatter en række forskellige fodertyper, som tilsammen dækker næsten enhver type opdræt herunder også mindre intensive opdrætstyper. I udviklingen af EFICO Alpha produkterne har vi prioriteret høj vækst opnået på basis af et fleksibelt valg af råvarer. Dermed er EFICO Alpha et særdeles konkurrencedygtigt alternativ.

EFICO Genio

EFICO Genio er det nye navn for det tidligere Ecogen avlsfoder. Med EFICO Genio fokuserer vi på at opnå et højt udbytte af kvalitetsæg. Dette danner grundlaget for en god start på den næste generation. EFICO Genio er baseret på udvalgte råvarer med en ernæringsmæssig sammensætning, som nøje modsvarer moderfiskens behov. Råvarernes naturlige indhold understøttes med tilsætning af bl.a. vitaminer og mineraler for at sikre avlsfiskenes og æggenes sundhed.

EFICO Sigma og EFICO Delta

EFICO Sigma og EFICO Delta er de nye navne for Ecolife produkter, som produceres i Sydeuropa. EFICO Sigma omfatter højtydende foder til bl.a. stør, havbras, guldbras, sandart og pighvar og EFICO Delta omfatter bl.a. vores ørredfoder tilpasset til sydeuropæiske opdrætsbetingelser.