Helt

Helten er en relativ ny art i fiskeopdræt, men BioMar tilbyder alligevel et komplet foderprogram, som er testet i samarbejde med opdrættere.

INICIO Plus og INICIO

INICIO Plus er det nye navn for Bio-Optimal Start yngelfoder. Med INICIO Plus fokuserer vi på at give yngelen den bedst mulige start på livet. Det er grundlaget for en sund økonomi i opdrættet.

INICIO Plus omfatter ekstruderede piller fra 0,5 mm – markedets mindste – samt granulat fra 0,4 mm, som anbefales til de mindste fisk, der kan have glæde af granulaternes varierende størrelse.

I begge tilfælde, har vi i udviklingen lagt vægt på ernæringsmæssig stabilitet og høj fordøjelighed. Fokus på den fysiske kvalitet med dækkende størrelser uden støv og smuld, giver et minimalt spild og et rent og sundt vandmiljø til dine yngel.

INICIO 917 og INICIO 918 er to alternativer til INICIO Plus for større yngel og sættefisk. Pillestørrelserne går fra 1,1 mm til 2,0 mm. INICIO er et klassisk yngelfoder, som er fokuseret på høj vækst og lavt foderforbrug.



EFICO Alpha 790

EFICO Alpha 790 anvendes til store fisk under meget forskellige forhold. Det høje energiindhold understøtter hurtig vækst, samtidig med at EFICO Alpha 790 er økonomisk attraktivt foder. Produktet tilbydes i 6 mm piller med protein og energiniveauer, som er tilpasset de enkelte stadier i fiskens vækstforløb.