En global forskningsorganisation
BioMar’s forsknings- og udviklingsafdeling består af specialister med faglig baggrund indenfor ernæring, kemi og biologi. Deres viden suppleres af vores lange tradition for samarbejde med eksterne forskningsinstitutioner samt et tæt samarbejde med fiskeopdrættere i en lang række lande.
Med afdelinger på alle vigtige markeder har forsknings- og udviklingsteamet en tæt kontakt med vores kunder. Teamet kan dermed indkludere forsøgsresultater, som er opnået under meget forskellige opdrætsbetingelser og med forskellige fiskearter i deres arbejde.
Procedurerne for udviklingsarbejdet er fastlagt i et kvalitetsstyringssystem efter den internationale ISO 9001:2000 standard. Det betyder, at der foreligger omfattende dokumentation for egenskaberne af såvel nye fodertyper som de råvarer, der anvendes i foderet.