Målsætninger for forskning og udvikling

De overordnede målsætninger for BioMar’s forskning og udvikling er at opnå:

  • Forbedret produkt ydelse

    BioMar søger konstant at forbedre fiskeopdræterens økonomi ved at forbedre foderets ydelse. Omkostninger til foder udgør ofte 50-60% af produktionsprisen på en fisk. Derfor er foderets ydelse en væsentlig konkurrenceparameter for BioMar. 

  • Forbedret vækstrate og foderkvotient

    De væsentligste enkeltkriterier er vækst og foderkvotient, men de er ofte kombineret med specifikke kriterier for fiskens kvalitet. Foderkvotienten, der defineres som den mængde foder, der skal til for at producere et kilo fisk, er også et vigtigt mål foderets ydeevne i relation til miljørelaterede spørgsmål, f.eks. bæredygtighed. 

  • Receptoptimering

    Receptoptimering er relateret til produktets ydelse set i forhold til råvareomkostningerne. Målsætningen er at møde næringsbehovet på den mest omkostningseffektive måde. I det omkring 80% af foderprisen udgøres af råvareomkostninger, er receptoptimering af stor betydning for at opnå den mest omkostningseffektive råvaresammensætning, og dermed en konkurrencedygtig foderpris. Afprøvning og implementering af nye råvarer er derfor et meget vigtigt indsatsområde inden for foderudvikling. 

  • Bæredygtighed

    Bæredygtige råvarer er afgørende for udviklingen af akvakulturindustrien. Kun råvarer som kan dokumenteres at komme fra bæredygtige kilder, og råvareleverandører, som har et tydeligt og defineret mål om at blive certificeret som bæredygtige anvendes af BioMar. BioMar’s udviklingsprogram for bæredygtighed, BioSustain, inkluderer en evaluering af alle råvarer. 

Mens ovennævnte emner sætter de overordnede målsætninger, er der også inkluderet en række andre områder i BioMar’s forsknings- og udviklingsprogrammer, idet hvert af dem spiller en vigtig rolle i muliggøre den langsigtede udvikling af akvakulturen.

Fiskens sundhed er en af nøglerne til vækst og overlevelse, og dermed for fiskeopdræternes økonomiske resultat. Det er derfor en integreret del af alle BioMar’s forsknings- og udviklingsprogrammer.

Et andet vigtigt område i BioMar’s forsknings- og udviklingsprogram er slagtekvalitet og herunder f.eks. fiskens kødstruktur og smag samt næringsværdien i human fortæring. BioMar har over årene lanceret flere banebrydende fodernyheder på dette område.

Udarbejdelse og dokumentation af de bedste fodringsstrategier for at opfylde de forskellige fiskearters ernæringsbehov i de forskellige faser i livscyklussen er også en vigtig del af vores udviklingsarbejde, i det også giver opdræteren mulighed for at få det maksimale ud af foderet og dermed det bedst mulige økonomiske resultat.

Specielle forskningsprogrammer fokuserer endvidere på udviklingen af foder til nye fiske arter i opdræt, og nye vigtige fiskefodernyheder bliver løbende lanceret.

Sidst men ikke mindst er den fysiske kvalitet med hensyn til parametre som støv, smuld, tilbageholdelse af olie og synkehastighed samt miljøperformance andre væsentlige aspekter i forskning og udviklingsprocessen.