Forsøgscentret, Castro, Chile

BioMar driver et moderne forsøgscenter på øen Chiloé, tæt på BioMar’s fabrik i Castro og i hjertet af den chilenske fiskeopdrætsregion.

Forsøgscentret i Castro er primært dedikeret til evaluering af råvarer, evaluering af tilsætningsstoffer, afprøvning af foderstrategier og afprøvning af forskellige fodertyper, både med hensyn til foderets ydelse og den fysiske kvalitet af foderet.

Forsøgscentret i Castro består af et udklækningsanlæg med et recirkuleringssystem, hvor 95% af vandet er recirkuleret. Det består af 22 tanke udstyret med et automatisk fodersystem og en automatisk iltningskontrol. Forsøgscentret består endvidere af et større udendørs anlæg med to separate sæt syv-kubikmeter tanke – et sæt bestående af 24 tanke med et recirkuleringssystem og et sæt bestående af ti tanke med et gennemstrømingssystem. Forsøgscentret i Castro udfører desuden forsøg med fordøjelse i et specialanlæg med sedimenteringssøjler.