Bæredygtighed
BioMar Gruppen er miljøbevidst og arbejder løbende på at reducere miljøpåvirkningerne fra produktionen af fiskefoder. Alle BioMar’s fabrikker råder over moderne produktionsanlæg, som alle efterlever en høj standarder for miljørigtig produktion.
Endvidere har BioMar igennem årene udviklet og forbedret vores foderprodukter for at opnå en minimal miljøpåvirkning fra fiskeopdræt. Det sker både ved at fokusere på bæredygtighed i forbindelse med udvikling og produktion af foder, herunder specielt at udvælge råvarer produceret på bæredygtig vis, og ved at fokusere på udvikling af effektive fodertyper, hvor næringsstofferne anvendes af fisken til dens vækst fremfor at gå til spilde i det omgivende vandmiljø.
