Akvakultur - en branche i vækst
Det bliver stadig mere populært at spise fisk, og forbruget af fisk på verdensplan stiger år for år. Årsagerne skal både findes i det store antal spændende retter, der kan forberedes med fisk, og det faktum, at fisk er sundt at spise.
Fisk er en vigtig kilde til proteiner, mineraler og sunde fedtsyrer. Organisationer som FAO forventer en stærkt stigende efterspørgsel på fisk i de kommende år både på grund af stigende befolkningstal og øgede indkomstniveauer. Og det kan så kombineres med et stigende antal af nemt-at-forberede eller færdiglavede fiskeprodukter fra fødevareindustrien, som bidrager til at gøre fisk lettere tilgængeligt for forbrugeren.

Imens det globale fiskeri i stigende grad bliver begrænset på grund af bekymringer om overfiskeri, så har akvakultur stadig et enormt uudnyttet potentiale for øget produktion både af fiskearter, der allerede opdrættes, og nye fiskearter indenfor akvakultur.