Effektiv produktion af protein
Akvakultur er en særdeles effektiv måde at fremstille proteiner på. Det er der flere grunde til. Dels har fisk generelt en god foderkonvertering, og dels er udbyttet i form af kød i forhold til ben og skind højere end for mange andre arter.
God foderkonvertering
Foderkonverteringsraten defineres som den mængde af foder, der skal til for at producere et kilo fisk. Denne rate er relativt lav i akvakultur – f.eks. ligger den for laks og ørred i størrelsesordnen 1.0 til 1.2. Med andre ord tager det 10-12 kg foder at producere 10 kg fisk. Det er kun 5-15 % af den mængde foder, som behøves til at producere et kilo kød hos de fleste landdyr.
Eftersom fisken lever i vand behøver den ikke bruge så meget energi på at holde balancen som landdyr. Fisk er også vekselvarme, hvilket betyder, at de ikke bruger energi til at regulere deres kropstemperatur, men i stedet blot tilpasser deres aktivitetsniveau i forhold til vandets temperatur. Begge dele nedsætter behovet for fødeindtagelse.

Højt udbytte
Eftersom der er en relativ høj mængde kød i forhold til mængden af ben og skind i fisk, så er udbyttet i form af mængden af kød i forhold til den samlede vægt relativ høj. Dette kan også sættes i kontrast til de fleste landdyr, hvor mængden af spiseligt kød i forhold til totalvægten reduceres drastisk af store knogler, hove og skind.