Continental Europe

Som markedsleder på det europæiske kontinent leverer vi fra de fire fabrikker i BioMar Continental Europe foder til mere end 25 forskellige fiskearter. Vores fodertyper dækker hele fiskens livscyklus for både ferskvands- og saltvands fisk.

Fiskens sundhed er en forudsætning for en ”sund” forretning. Det er derfor vi udelukkende udvikler og leverer fiskefoder med høj ydelse og stabil høj fysisk kvalitet. Det er fiskefoder, som giver en merværdi for vores kunder, og som garanterer en optimal tilvækst, uafhængigt af fiskeart og type af opdrætsanlæg. Ørred, ål, stør, fjeldørred, sandart og helt er kun nogle få af de mere end 25 arter, vi leverer foder til.



BioMar fiskefoder er udviklet og omhyggeligt testet i vores udviklingsanlæg og i samarbejde med fiskeopdrættere med det formål at sikre, at foderet dækker hver enkelt arts ernæringsmæssige behov og sikrer en optimal tilvækst igennem hele fiskens livscyklus.

Vi lægger i udviklingen af foder speciel vægt på at opnå den optimale balance af næringsstoffer i foderet, som matcher fiskens behov, og vi tager samtidig hensyn til de specielle krav, hver enkelt art stiller. Det kan f.eks. være fiskens evne til at fordøje forskellige typer af råvarer eller krav til en særlig smag, som øger appetitten. Sammen med fokus på reduktion af tabet af næringsstoffer til det omgivende vandmiljø, har dette gjort BioMar til et naturligt valg for fiskeopdrættere i hele Europa.

BioFarm, vores tekniske support, er til rådighed for vores kunder, og kan hjælpe med at optimere opdrætsanlæg, og til at udvælge det optimale foder og foderstrategi i forhold til fiskeart, anlægstype og andre lokale betingelser som f.eks. vandkvalitet og gennemstrømning.