Fokus på fødevaresikkerhed

Fødevaresikkerhed er en del af fundamentet for BioMar’s virksomhed. I BioMar ser vi det som en af vore vigtigste opgaver at opnå det højest mulige niveau i forbindelse med fødevaresikkerhed. Vi arbejder med strenge interne procedurer for alle arbejdsprocesser på alle vores anlæg, og har et kontrolniveau som ofte overstiger de officielle krav.

Med det formål at sikre fødevaresikkerheden foretager BioMar risikovurderinger i overensstemmelse med den internationalt anerkendte Hazardous Analysis of Critical Control Point standard (HACCP) på alle vores fabrikker. Risikoanalysen giver en liste med potentielle kritiske områder i produktion, lagring og distribution af fiskefoder. Målsætningen er at kunne reducere - eller hvis muligt - helt eliminere risici, samt hurtigt at kunne rette op hvis kontrolnormerne ikke efterkommes. Samtidig er det en væsentlig del af standarden løbende at dokumentere opfyldelsen af kravene.

Men fødevaresikkerhed er ikke blot et spørgsmål om standarden i en del af produktionskæden. Fødevaresikkerhed er afgørende igennem hele produktionskæden. Det omfatter en dybtgående kontrol og inspektion gennem hele produktionsprocessen, fra råvareniveau til det endelige fiskeprodukt når forbrugeren.

Fuldstændig sporbarhed er et meget væsentligt element fødevaresikkerhed. BioMar’s procedurer og registreringer medvirker til fuld sporbarhed, både frem og tilbage i fødevareproduktionskæden. På baggrund af et foders produktionsnummer kan alle foderets ingredienser spores tilbage igennem BioMar’s produktion og lager til hver enkelt råvareleverandør. På samme måde kan enhver råvare eller færdigt foder spores frem til den enkelte opdrætter, som har modtaget foder fra BioMar.

 

Vi auditerer regelmæssigt vores råvareleverandører med det formål, at bekræfte at deres produktion og lagerfaciliteter lever op til standarden. Og vi udfører rutineanalyser af uønsket indhold i råvarerne samt i det færdige foder med det formål at sikre, at alle produkter imødekommer sikkerhedsnormerne. I tilfælde af afvigelser fra normen er der procedurer på plads for at sikre en hurtig reaktion, der kan rette op på afvigelsen.

På denne måde sikrer vores procedurer, at den opdrættede fisk er sund og sikker at spise for forbrugerne.