Ny Markedschef for BioMar A/S
Eksportchef, Hans Jørn Holm, er per 1. januar 2011 udnævnt til Markedschef med ansvar for alle markeder i Østeuropa samt derudover Tyskland, Østrig, Storbritannien og Irland.
Lars Rahbæk, Administrerende Direktør hos BioMar A/S, vil fortsat have det overordnede salgsansvar for Danmark, Finland og Sverige samt for ål. Fremover vil Lars Rahbæk med udnævnelsen af Hans Jørn Holm i større omfang kunne dedikere sine ressourcer på indkøb og produktion samt den overordnede udvikling af BioMar A/S.
Hans Jørn Holm er 33 år, og har været ansat hos BioMar siden 2006, først som Salgskonsulent, senere som Key Account Manager og senest som Eksportchef.