Ny inspiration til opdrætserhvervet

Midtjysk Aqua’s dambrugermesse  2010 afholdes 16. og 17. juni. BioMar står klar til at informere om nutidens og fremtidens fiskefoder, ligesom der kan hentes inspiration på de mange andre stande i Klovborg.

Ove Ahlgreen, Midtjysk Aqua, ser frem til årets messe: - De udstillende virksomheder repræsenterer et pænt udsnit af alt dét, et fiskeopdræt i dagens Danmark har behov for, for at kunne fungere optimalt. Der er nye udstillere, som f.eks. Dansk Akvakultur, og andre har haft stand på messen i flere år. Som noget nyt er udstillingsarealet blevet lagt i en ring omkring café-området, så de besøgende nu har en mere åben og attraktiv tilgang til standene  - omlægningen har den sidegevinst, at der nu endda er mulighed for at holde foredrag under messen.

Dørene står åbne begge dage fra kl. 11 til 16.