Ny version af INICIO Plus yngelfoder

INICIO Plus er netop blevet lanceret i en opdateret version. Det har fået en mere attraktiv smag, fordøjeligheden er blevet forbedret, og så er den nye version at INICIO Plus det første foder med et probiotika godkendt til ørreder og laksefisk.

Den opdaterede version af INICIO Plus baserer sig på den gamle INICIO Plus, som har vist sit værd både i test og i praksis i opdræt, og der er således ikke ændret i deklarationen på den nye version. Men alligevel, så indeholder den nye version et par finjusteringer i form af bl.a. tilsætning af ekstra krillmel, blækspruttemel samt et specielt hydroliseret fiskemel – tre råvarer som alle karakteriseres af en meget høj fordøjelighed samt en god smag, som stimulerer fiskeynglens appetit.

Men den individuelt største nyhed i den nye version af INICIO Plus er tilsætningen af det første probiotika godkendt til brug i foder til ørreder og andre laksefisk. Baggrunden for at tilsætte probiotika skal findes både i forsøgsresultater, hvor foder med probiotika bl.a. reducerer antallet af deformiteter, og dermed både antallet af nedklassificeringer ved slagtning og den løbende frasortering af fisk, samt dødeligheden blandt fiskene. Samtidig viser en lang række studier, at probiotika kan have den samme generelle effekt på helse og foderudnyttelse hos fisk, som man kender fra opdræt af husdyr som grise, køer og høns. Dermed er det også naturligt at udbygge BioMar’s helsekoncept med probiotika p.g.a. denne præventive effekt i sygdomsforebyggelsen.

Du kan downloade datablad på INICIO Plus fra ørreder under Fiskearter & Produkter.