Nyt avlsfoder klar

BioMar lancerer nu EFICO Genio 991 – en opdateret og forbedret version af vores avlsfoder til ørreder EFICO Genio 913.

Det nye foder er resultatet af et forsknings- og udviklingsprojekt i samarbejde med det franske forskningsinstitut INRA. Formålet har været at skabe et optimalt avlsfoder, og der er i udviklingen lagt særlig vægt på ægkvalitet og -mængde.

Samtidig har vi i udviklingen af EFICO Genio 991 fokuseret på at skabe grundlaget for stabile og gode resultater i avlsarbejdet. Et lavt energiniveau kombineret med et højt indhold af vitaminer og mineraler bidrager til udviklingen af store æg af høj kvalitet. Forholdet mellem protein og fedt er justeret i forhold til vores forskningsresultater, ligesom fedtsyreprofilen og vitaminindholdet er tilpasset fiskens specielle behov under vitellogenesen. Det nye avlsfoder indeholder krillmel, som både tilfører naturlig astaxanthin og har en attraktiv smag, der stimulerer fiskens appetit.

EFICO Genio er et flydefoder, hvilket bl.a. giver bedre overblik over de store fisks ædelyst. Samtidig betyder den høje fysisk kvalitet af pillerne ikke blot mindre foderspild, men også et renere og sundere vandmiljø i anlægget.