BioMar Opdrættermøde 2018

16. januar 2018

Onsdag den 7. februar 2018 inviterer BioMar de danske opdrættere til Opdrættermøde på Hotel Legoland i Billund. Dørene åbnes kl. 13.

I år har vi inviteret IMV Technologies til at komme og fortælle om deres forskellige produkter til opti­mering af befrugtning af æg af forskellige fiskearter. Endvidere vil de fortælle om deres nye ægsorterings­maskine.

Mathis von Ahnen fra DTU Aqua i Hirtshals vil præsentere resultater og erfaringer fra træflisfiltre til fjernelse af kvælstof fra afløbsvand, installeret på 3 Model Dambrug.

Vi har besøg af Claus Rom fra Sashimi Royal, som vil fortælle om bevæggrundene til at opdrætte Kingfish i Danmark. Og Henning Priess kommer for at berette om den traditionsrige familievirksomhed AquaPri.

Svend Jørgen Steenfeldt, BioMar’s Global Trial Unit Manager, vil fortælle om BioMar’s forsøgscentre i Danmark og i hele verden, hvor vi blandt andet tester nye råvarer, laver ydelsesforsøg med forskellige fodertyper.

20 år med store og små oplevelser fra fiskeopdræt i Rusland. Anders Falk Andreasen, BioFarm, har besøgt og vejledt mange russiske fiskeopdrættere og fortæller anekdoter fra det store land.

Vi vil endvidere fortælle om, hvad der ellers sker hos BioMar i Brande, heriblandt om udbud og prisleje for råvarer til produktion af fiskefoder.

Ønsker du at deltage, så kontakt venligst din daglige kontaktperson hos BioMar. Deadline for tilmelding er onsdag den 31. januar.

Salgschef Jesper Villadsen ser frem til at byde velkommen til BioMar Opdrættermødet.