BioMar Gruppen vil bygge foderfabrik i Australien

23. marts 2017

Gennem de sidste par år har BioMar leveret en stadigt stigende mængde foder til det australske marked fra fabrikker i Chile og Skotland. Nu er BioMar klar til at etablere en fabrik i Australien med en årlig kapacitet på 110 000 ton. Det vurderes, at markedet har et stort potentiale for vækst indenfor mange opdrætsarter.

BioMar understreger nok engang firmaets ekspansionsstrategi ved at tage et ny vækstinitiativ: etablering af en foderfabrik i Australien. BioMar samarbejder allerede med de lokale myndigheder for at samle det nødvendige fundament for godkendelse. Målet er at kunne betjene kunderne ved at være lokalt adrætte og samtidig levere et solidt fundament indenfor produktudvikling og teknisk erfaring omkring arter såsom laks, ørred og australsk ravfisk, også kendt som Yellowtail Kingfish.

- I 2016 åbnede vi en fabrik i Tyrkiet og år vil vores anden fabrik i Kina stå færdig samtidig med at vi får en øget kapacitet i Norge. Vi sigter efter at åbne foderfabrikken i Australien i 2019, med støtte fra vore etablerede fabrikker, tekniske eksperter og vor globale forsknings- og udviklingsafdeling. Som koncern er vi dedikerede til at opfylde vækstambitionerne i vores strategi, der sigter mod at være en uafhængig producent af foder af højeste kvalitet med en høj grad af globalt samarbejde, forklarer Carlos Diaz, CEO i BioMar Group.

BioMar har været tilstede på det australske marked og har derved opnået en praktisk forståelse af de lokale opdrætsforhold og -udfordringer. Forventningen er, at ved at være tilstede på markedet med salgspersonale, teknisk ekspertise og produktionsfaciliteter vil BioMar opnå en endnu større konkurrencemæssig fordel. Ambitionen er at kunne servicere kunderne ved at udvikle højeffektive produkter, der er skræddersyede til lokale opdrætsforhold, men som samtidigt har en stærk profil i forhold til bæredygtighed, fødevaresikkerhed og foderkvalitet:

- Jeg er sikker på, at vores balancerede tilgang til at være lokalt adrætte koblet med global ekspertise vil give os en stærk position i Australasien. Vi har allerede etableret et meget succesrigt samarbejde med nøglekunder, og vi ser frem til at arbejde med et bredere kundegrundlag for herved at videreudvikle akvakulturen i Australien og New Zealand. Verden omkring os ændrer sig og der er et stadigt stigende behov for at kombinere bæredygtighed og effektivitet. Det er tydeligt for os, at forbrugerne ændrer deres indkøbsmønstre hen imod bæredygtige produkter af høj kvalitet. Vi er overbeviste om, at et stærkt samarbejde med hele værdikæden kan forberede branchen på at indtage førerpositionen på den globale agenda for  fødevare bæredygtighed, fastslår Carlos Diaz.