Stor interesse for at dele viden om akvakultur

20. oktober 2017

Aquaculture Europe Conference 2017 i Dubrovnik, Kroatien, gav inspiration til et bredt udvalg af personer med interesse i at blive opdateret om de seneste udviklinger inden for emner om akvakultur. BioMar var endnu engang guldsponsor for denne meget succesrige Aquaculture Europe Conference organiseret af European Aquaculture Society.

Aquaculture Europe 2017 tiltrak 1700 deltagere fra 62 lande, og der blev givet 396 præsentationer, der blev præsenteret 356 plakater, og udstillingsområdet gav plads til 80 stande, der inviterede alle indenfor for at lære nyt.

- For BioMar er arrangementer af denne størrelse et vigtigt mødepunkt for alle, der er interesseret i udviklingen af akvakulturbranchen, sagde Ole Christensen, Vice President for BioMar’s EMEA-division, og han fortsatte: - Det skaber gensidig inspiration, når mange mennesker, der deler den samme interesse i akvakultur, samles. Fiskeopdrættere giver input om deres udfordringer, erfaringer og forventninger til hinanden, til leverandører og til den videnskabelige verden. Forskere og især unge mennesker, der er interesserede i akvakultur, har nem adgang til at få mere at vide om, hvordan de kan være til gavn for denne branche. BioMar som foderleverandør får også en tæt kontakt til vores samarbejdspartnere. For os er udveksling af viden og at give inspiration til innovation og bæredygtig vækst inden for akvakultur hovedårsagen til at vi støtter Aquaculture Europe-konferencen som guldsponsor.

På BioMar’s stand mødtes de ambitiøse medlemmer af BioMar’s nyligt etablerede klækkeri-team med branchen og forklarede, hvordan de vil bidrage til at gøre en forskel inden for dette segment af akvakulturen.

BioMar serverede lækker røget havbars, opdrættet i de klare farvande langs Kroatiens kyst, og endvidere en kæmpestor "bæredygtig" fødselsdagskage for at fejre 10 års fødselsdagen for BioSustain-konceptet. Folk mødtes med Vidar Gundersen, der er Global Sustainability Director hos BioMar-koncernen, og som har været den drivende kraft bag udviklingen af dette ambitiøse koncept, der blev lanceret i 2007: - BioMar ønsker at være drivkraften bag nye og bæredygtige løsninger i akvakulturens værdikæde, og takket være BioSustains værktøjer og metoder har vi et koncept og program til at levere denne drivkraft, sagde han.

I en separat session for inviterede kunder præsenterede BioMar vores seneste nyheder om funktionelle gærbaserede additiver i foder til marine middelhavsarter. Tilhørerne var meget opmærksomme og udtrykte en levende interesse i de meget positive forsøgsresultater, der blev præsenteret.

Medlemmer af BioMar’s globale R&D-team bidrog med forskellige præsentationer af nogle af de nyeste forskningsresultater, der er opnået. Som for eksempel en præsentation  omkring vækstydelsen hos berggylte fodret med kommercielt foder ved forskellige temperaturer samt om nye foderingredienser såsom foder suppleret med krillmel til forbedring af vækst hos atlantisk laksesmolt og til at øge deres modstandsdygtighed over for sygdomme og deres evne til at komme sig efter sygdomme. Andre indlæg var om kravene til vigtige fedtsyrer, dvs. EPA og DHA og mineraler som zink og mangan i europæisk havbars og guldbras herunder indvirkninger på ydelse, foderbrug og stofskifte. 

BioMar præsenterede vores seneste nyheder om funktionelle, gærbaserede additiver i foder til marine middelhavsarter.

På Aquaculture Europe 2017 inviterede Vidar Gundersen, Global Sustainability Director hos BioMar Group (stående i midten) og hans kolleger hos BioMar alle til at få et stykke af den kæmpestore "bæredygtige" fødselsdagskage for at fejre 10-årsdagen for BioSustain-konceptet. 

Teamet som skal opfylde BioMar’s ambitiøse mål om global rækkevidde for vores klækkeriprodukter (fra venstre til højre): Joana Amaral, Product Manager for BioMar’s klækkeriprodukter for marine fisk, Jef Peeters, Product Manager for BioMar’s klækkeriprodukter til rejer og Chris Dinneweth, Business Unit Manager for klækkeriprodukter.