Nye opgaver for stærke BioMar-profiler

I overensstemmelse med BioMar’s strategiske målsætninger for vækst etablerer virksomheden nu en femte division. Den nye division omfatter aktiviteter i Asien, heriblandt i Vietnam og Kina. François Loubère, der har over 30 års erfaring i akvakultur, er udpeget som BioMar Vice President Asia, medens Luis García Romero overtager hans rolle som administrerende direktør for BioMar West Med & Africa.

I forlængelse af, at BioMar nyligt har indgået et partnerskab med Viet-Uc i Vietnam, har BioMar nu foretaget ændringer på ledelsesniveau ved at udpege en Vice President for Asien. Denne position vil lægge den strategiske linje for regionen og støtte op om integrationen og videreudviklingen af regionens nuværende og kommende forretningsenheder.

"Vores nye Asien-division er en milepæl i den vækst, vi ønsker at skabe. BioMar’s ledelse vil fremadrettet kunne sætte endnu større fokus på denne region. Vi forventer, at denne ændring kan accelerere udviklingen af vores forretningsenheder og gøre det muligt at udvide vores kommercielle fokus i Asien", forklarer Carlos Diaz, CEO for BioMar Group.

Med over 30 års erfaring i BioMar og i akvakulturbranchen har François Loubère været en af de bærende drivkræfter i at etablere, udvide og styrke BioMar’s forretningsenhed i West Med & Africa og han har medvirket i diverse projekter til strategisk forretningsudvikling. François Loubère indgår nu i den øverste ledelse for BioMar Group.

Som led i dette skifte indtræder salgschefen for BioMar West Med & Africa, Luis García Romero, som administrerende direktør for forretningsenheden. Han har knap to års erfaring i BioMar-koncernen og har på denne relativt korte tid vist, at han er en stærk kommerciel profil med en stejl indlæringskurve og en meget solid forståelse for forretningsførelse.