Opdateret yngelfoder – Kun det bedste til de yngste

Hele serien af BioMar-yngelfoder fra BioMar Danmark er blevet opdateret i henhold til de nyeste forskningsresultater. Det gør BioMar’s yngelfoder endnu bedre til at dække alle behov hos ferskvandsyngel, og til at give de bedste helbredsbetingelser for opdrættet fisk i de tidligste livsstadier.

Med den seneste opdatering tilbyder BioMar’s INICIO Plus yngelfoder endnu flere fordele. Det nye INICIO Plus tilstræber at give større robusthed samt en stærkere og bedre ydende yngel. Det har desuden vist sig, at den opdaterede version af INICIO Plus bidrager til en bedre modstandskraft mod yngeldødelighedssyndrom (YDS), der er forårsaget af bakterien Flavobacterium psychrophilum, og rødmundssyge (ERM), forårsaget af bakterien Yersinia ruckeri.

 

Generelle fordele giver fremragende resultater i opdræt

I mange år har INICIO Plus været opdrætternes foretrukne yngelfoder på grund af de fremragende resultater, der er opnået. Gennem årene har den konstante forskning og opdateringerne på fodersammensætningen sikret enestående fordele for opdrætterne, herunder optimal robusthed, overlevelsesevne og lave niveauer for deformitet. Disse fordele er blevet gjort mulige gennem en unik foderrecept, der bl.a. indeholder en balanceret vitaminberigelse, fosfolipider og det probiotikaen Bactocell®, som bidrager til en forbedret absorbering af næringsstoffer og mineraler og reducerer deformiteter på tværs af fiskearter.

 

En klog kombination af nye tiltag

Den opdaterede recept på INICIO Plus introducerer flere nye ingredienser. En af disse ingredienser er den flerstammede gærtype B-WYSETM, som giver en forbedret immunmodulering og bindende aktiviteter mod uønskede bakterier sammen med slimfremmende effekter. Kombinationen af Bactocell® og B-WYSE™ bidrager til at forbedre ynglens sundhedstilstand og ydelsesparametre, og giver endnu bedre overlevelsesrater.

Desuden indeholder den nye recept særlige ingredienser til modulering af fordøjelsessystemet. Derved bidrager INICIO Plus til, at tarmfloraens sammensætning er optimal, og at uønskede, sygdomsfremkaldende bakterier hindres i at kolonisere tarmen. Sidst, men ikke mindst, har vi øget indholdet af vitaminer med antioxidativ virkning. Dette bidrager til at neutralisere de frie radikaler i fisken, dvs. de molekyler, som ødelægger cellemembranerne og gør cellerne sårbare over for forfald og mikroorganismer, som fremkalder sygdom.

 

Et effektivt alternativ

BioMar reviderer ligeledes recepterne på yngelfodertyper INICIO 917 og INICIO 918 til mellemstor og stor yngel. Adskillige ændringer i deres sammensætning gør disse to alternative yngelfodertyper endnu mere omkostningseffektive. Der er forskelle i valget af råvarer, men INICIO 917 og INICIO 918 tilbyder begge samme ernæringsprofil til ynglen.

INICIO Plus, INICIO 917 og INICIO 918 produceres på BioMar’s fabrik i Danmark i et nyt, avanceret produktionsanlæg dedikeret til yngelfoder, der er blevet taget i brug i 2020. Anders Brandt-Clausen, administrerende direktør for BioMar Danmark, forklarer:

 

"Denne nylige opdatering af recepterne på vores markedsførende serier af yngelfoder og den forbedrede fysiske kvalitet, som vores nybyggede produktionslinje leverer, sikrer, at vores yngelfoderprodukter bliver endnu bedre, både med hensyn til kvalitet og ydelse. Vi er klar til at bringe yngelfoder op på et endnu højere niveau."

 

BioMar’s opdaterede yngelfoder til regnbueørred og mange andre ferskvandsarter er på markedet fra april 2020.