BioMar præsenterer sine 2030-ambitioner

Efter dagens offentliggørelse af BioMar’s bæredygtighedsrapport for 2020, annoncerer vi nu vores ambitioner for 2030. Vi giver et løfte til vores planet og de mennesker, der bor på den, med et sæt ambitiøse mål, som skal forsøge at bidrage til genopretningen af miljøet og samtidig tillade, at mennesker udvikler sig og trives. To vigtige områder har fokus på reduktion af påvirkningen fra foder til akvakultur, mens det tredje gør det muligt at opbygge kapacitet i de lokalområder, hvor vi er til stede.

 

"Menneskeheden har belastet vores planet udover hvad den kan holde til. Vi må gøre mere end bare forsøge at opnå bæredygtighed. Vi må komme med nye løsninger, som genopretter planeten, alt imens at mennesker stadig kan leve på og af den. Det er derfor, vi fremlægger denne ambitiøse plan,” siger Carlos Diaz, CEO i BioMar Group.

 

Efter dagens offentliggørelse af BioMar’s bæredygtighedsrapport for 2020, annoncerer vi nu vores ambitioner for 2030. Vi giver et løfte til vores planet og de mennesker, der bor på den, med et sæt ambitiøse mål, som skal forsøge at bidrage til genopretningen af miljøet og samtidig tillade, at mennesker udvikler sig og trives.

 

Der er tre vigtige områder: Klimahandling, Cirkulær & Genopretning og Aktivering af Mennesker, og hver kategori har flere specifikke mål og målsætninger. 2030-ambitionerne er i overensstemmelse med videnskabeligt baserede genopretningsløsninger og vækstkurven for akvakulturen frem til 2050.

BioMar sætter verificerbare videnskabeligt baserede mål via Science Based Targets initiative (SBTi) og sætter sig mål for reduktion af udledninger, der er på linje med en maksimal temperaturstigning på 1,5 °C. Det skal sikre, at BioMar vil være energineutral senest i 2050. I opdræt af fisk og skaldyr udgør foderet en væsentlig andel af CO2-fodaftrykket. Det er vores ambition at reducere CO2-fodaftrykket pr. ton produceret foder med en tredjedel i 2030, sammenlignet med 2020.

BioMar forpligter sig til, at 50 % af råvarerne er cirkulære og genoprettende for både planet og mennesker i 2030. Dette opnås gennem innovation og bæredygtigt indkøb hos branchepartnere, og vil sandsynligvis redefinere traditionelle ingredienser i akvakulturfoder.

Der lægges i stigende grad vægt på mennesker, fra medarbejdere og lokalsamfund til det udvidede leverandørnetværk. Kategorien Aktivering af Mennesker vil fokusere på kapacitetsopbygning med et løfte om at aktivere 100.000 mennesker årligt i 2030. Disse initiativer vil få vidtrækkende effekt over hele verden og vil understøtte opbygning af robuste samfund.

"Hensigten med disse nye ambitioner er at påvirke det miljømæssige og sociale fodaftryk af vores foder. Opdrætterne, dvs. vores kunder vil have direkte gavn af disse initiativer, f.eks. med en yderligere reduktion af deres eget opdræts CO2-fodaftryk," siger Vidar Gundersen, Global Sustainability Director i BioMar Group.

I 2015 lancerede BioMar Group sit første globale program til forbedring af bæredygtigheden, som skulle løbe over fem år. I bæredygtighedsrapporten for 2020 konkluderer BioMar på dette KPI-program og konkluderer, at af de 13 ambitiøse mål, der blev opstillet, nåede BioMar 9. Dette arbejde lagde det fundament, som de nye 2030-ambitioner bygger på.

"Vi tror på gennemsigtighed. Selv om nogle af KPI'erne kan virke for ambitiøse, vil vi gerne sigte højt og fortælle, hvad vi har opnået, og hvad vi ikke har opnået. Vi tror på, at akvakulturen har en bæredygtig fremtid, og glæder os til fortsat at gå foran med forandringer" slutter Carlos Diaz.