Administrationsansvarlig: HR & Løn (30-32 t/ugen)

Vil du være en del af et team som hjælper medarbejdere og ledere med at nå de fastsatte mål? BioMar Danmark søger en struktureret HR-assistent, der kunne tænke sig at tage ansvaret for vores løn- og medarbejderadministration.

HR i BioMar Denmark støtter alle opgaver relateret til medarbejderne: Rekruttering, introduktion, udvikling, løn og afvikling. Du bliver sparringspartner i et lille team på 2 personer, som består af dig og HR Manageren. I fællesskab arbejder I ud fra en global HR-strategi og sikrer at processer og personalejura håndteres professionelt.

”Hos BioMar er HR en afdeling under opbygning, hvilket giver mulighed for at have stor indflydelse på sin dagligdag. Ledelsen har store forventninger til medarbejderne, og man bliver mødt med stor anerkendelse for sit arbejde”  - Annemarie Timmermann, HR Manager

Ansvarlig for vores masterdata, løn og koordinering

I rollen som HR- og Lønassistent får du en central rolle med en bred pallette af opgaver. I rollen er du selvdreven og strukturerer selvstændigt din dag. Kan du se dig selv være med til at sikre, at HR-data er opdaterede og håndteres korrekt? Har du flair for tal, og ser du værdien i at lave en korrekt og rettidig lønkørsel? Så er du den vi søger!

Dine primære opgaver bliver følgende:

  • Sikre værdien af vores HR masterdata. Du vil være ansvarlig for at supportere dine kollegaer i håndtering af medarbejderdata samt sikre, at vi overholder GDPR. 
  • Hver måned kører du lønnen for ca. 130 medarbejdere. Du vil være ene om opgaven og dermed have en stor rolle i, at den er rettidig og korrekt.
  • Hos BioMar ønsker vi at bakke vores medarbejdere op, hvis de gerne vil uddanne og udvikle sig. Du koordinerer uddannelsesforløb samt håndterer den daglige økonomi – herunder refusion og tilskud til uddannelse.

Vi håber på at kunne byde velkommen til en ny kollega, der har flere års erfaring inden for administration og løn. Vi regner med, at du er struktureret, god til at snakke med mennesker og indgå i teamarbejde. Samtidig håber vi på, at du har:

-         En relevant uddannelse

-         +2 års erfaring med HR generelt

-         +5 års erfaring med lønkørsel

-         Du skal kunne begå dig på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt

En spændende arbejdsplads i Brande

BioMar er en virksomhed med en flad organisation, hvor alle bliver anerkendt for det arbejde der ydes. Dette gælder både produktionsmedarbejderen såvel som administrationen og direktøren. Du får kolleger, som træder til, når behovet er der, og er klar til at hjælpe. Vi er ét stort samlet team, hvor du og dine kolleger sammen løfter virksomheden hen imod succes.

Ud over fantastiske kollegaer og et imponerede kollegialt sammenhold, får du løn efter kvalifikationer, pension, helbredssikring og diverse personalegoder.

Vil du være med til at forme fremtidens HR i BioMar? Du kan kontakte HR Manager, Annemarie Timmermann på mobil 30351144 for yderligere information, eller blot ansøge via ”ansøg her” ikonet.

Vi ser løbende ansøgningerne igennem og ansætter når vi finder den rigtige. Forventet startdato er senest 1. juni 2020.

Powered by Partnership. Driven by Innovation.

 

Du bliver sparringspartner i et lille team på 2 personer, som består af dig og HR Manageren. I fællesskab arbejder I ud fra en global HR-strategi og sikrer at processer og personalejura håndteres professionelt.