Kantineleder

Bliv en del af BioMar - en arbejdsplads med dedikerede kollegaer, der hver dag er med til at producere innovative foderløsninger til en bæredygtig global akvakultur.

Vil du være med til at sikre, at alle medarbejderne får en god, sund og nærende kost?  

Til vores medarbejderkantine hos BioMar A/S i Brande søger vi en kantineleder, da vores nuværende efter mange års ansættelse har valgt at gå på efterløn.

 

Nogle af dine hovedopgaver vil være:

 

  • udarbejdelse af mad- og arbejdsplaner i køkkenet

  • indkøb/bestilling af råvarer

  • tilberedning af mad (lune retter, salatbar, kold buffet samt hjemmebagt brød)

  • egenkontrol/fødevaresikkerhed

  • oprydning/opvask

 

Dine faglige og personlige kvalifikationer:

 

  • uddannet kok, kantineleder eller anden gastronomisk faguddannelse

  • gerne erfaring som kantineleder (men ikke et krav)

  • taler dansk (men også gerne engelsk)

  • serviceminded og smilende

  • mødestabil

  • iderig, nyskabende og kreativ

  • godt humør og overblik

 

Du vil rapportere til vores økonomichef og blive en del af et team, som består af dig og en medarbejder mere, som er ansat på deltid.

 

Sammen skal I sikre følgende:

 

  • at der laves varieret, spændende, sund og velsmagende mad til ca. 85 medarbejdere hver dag

  • at der så vidt muligt laves "mad fra bunden"

  • at der løbende sker fornyelse i menuerne

  • at kantinen drives bæredygtigt (f.eks. at madspild minimeres og rester genbruges)

 

Stillingen er en fuldtidsstilling og mødetidspunktet er 06.00 eller 06.30.

Tiltrædelse er pr. 1. marts. Vi er dog fleksible for den rigtige kandidat.

 

Vi tilbyder

Hos BioMar får du en rigtig god arbejdsplads, hvor vi har et særligt kollegialt fællesskab og samarbejde, samtidig med at vi arbejder hårdt på at være de bedste inden for vores felt. Udover en konkurrencedygtig løn tilbyder vi medarbejdergoder som pension, helbredsforsikring, kantineordning, frugtordning og massageordning, og så er vi rigtig gode til kollegiale arrangementer og fælles oplevelser.

 

For yderligere information:

Søren Just, Økonomichef, + 45 72 19 81 50

Annemarie Timmermann, HR Manager, + 45 30 35 11 44

Hvis du synes denne mulighed lyder interessant, så send os endelig din ansøgning via "Ansøg her" ikonet. Vi vil løbende se ansøgninger igennem og ansætte, når vi finder den rigtige. Derfor opfordrer vi til at ansøge hurtigst muligt.