BioMar forpligter sig på den mest ambitiøse vej til nettonuludledning

I den integrerede bæredygtighedsrapport for 2021, som blev præsenteret i juni 2022, annoncerer BioMar, at man forpligter sig på 1,5 °C-målet for reduktion af CO2-udledning. BioMar er den første globale fiskefoderleverandør, som tiltræder 1,5 °C-målet mod nettonuludledning i henhold til Science Based Targets initiative (SBTi).

IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) har udtalt, at drivhusgasudledningerne skal være halveret i 2030 og nå nettonuludledning i 2050 for at undgå de værste virkninger af klimaforandringerne. Hensigten er, at private og offentlige enheder skal følge en række definerede reduktioner for derved at holde den globale opvarmning på under 1,5 °C.

“Da foderet udgør omkring 80 % af klimaaftrykket inden for fiskeopdræt, er det ekstremt vigtigt for vores kunder, at BioMar forpligter sig så stærkt og fremskynder arbejdet hen mod nettonuludledning. I dette års bæredygtighedsrapport beskriver vi i detaljer, hvordan vi vil reducere vores udledninger, og vi fortæller, hvor vi er i dag. Vi giver en grundig forklaring på de robuste videnskabelige metoder og rapporteringssystemer, vi bruger,” udtalte Vidar Gundersen, Global Sustainability Director, BioMar.

 

 

 

I sidste års bæredygtighedsrapport annoncerede BioMar, at det var ambitionen at reducere drivhusgasudledningerne med en tredjedel i 2030. For at føre dette ud i livet har BioMar udviklet en langsigtet masterplan. Denne plan har fokus på drift og bredere forsyningskædepartnere for at skabe innovative løsninger, som gør det muligt for os at nå vores reduktionsmål. Den nye rapport siger, at der i scope-kategorierne 1 og 2 vil opnås en 4,2 % årlig reduktion af de absolutte drivhusgasudledninger, mens der kræves en 30 % reduktion i scope 3.

SBTi er et program, der driver og validerer ambitiøse reduktioner af drivhusgasudledninger i den private sektor. Mere end 2200 organisationer har forpligtet sig på SBTi, hvilket udgør en tredjedel af den globale markedsværdi.

Cirkularitet og genoprettende praksis er temaerne for dette års bæredygtighedsrapport. Der er talrige eksempler på upcycling og nye ingredienser, som kommer til at spille en væsentlig rolle i fremtidens akvakultur. I dette års rapport har BioMar desuden et stærkt fokus på mennesker og lokalsamfund. Sammen med lanceringen af de nye 2030-ambitioner og en revideret adfærdskodeks fremlægges et stærkt engagement inden for ansvarlige lønninger, kapacitetsopbygning og mangfoldighed og lighed.

 

Yderligere information: