BioMars globale tilstedeværelse

Vi befinder os sandsynligvis i dit nabolag

BioMars lokationer

BioMar er en af verdens førende leverandører af højtydende fiskefoder til akvakulturbranchen. Foruden produktionsfaciliteter har BioMar også egne forsknings- og udviklingsfaciliteter. Driftsmæssigt er BioMar struktureret i tre divisioner: Laks, EMEA og nye vækstmarkeder, der dækker forskellige geografiske placeringer med produktionsfaciliteter over hele verden. Læs herunder om placeringerne rundt omkring i verden.

EMEA-divisionen

EMEA-divisionen omfatter den mangeartede portefølje af kunder i Europa, Mellemøsten og Afrika. BioMar driver fem moderne foderfabrikker med strategisk placering i Danmark, Spanien, Frankrig, Grækenland og Tyrkiet som led i joint-venture selskabet BioMar-Sagun.

Danmark

Fabrikken i Brande, Danmark, blev grundlagt i 1962 og lagde grundstenen til det, der er blevet BioMar-koncernen. Den danske fabrik leverer til landene rundt om Østersøen, til Østeuropa og til den nordlige del af Centraleuropa såvel som til ørredopdrættere i Storbritannien, Irland og Italien. De vigtigste produktgrupper er foder til ørred, stør, ål, sandart og fjeldørred, men fabrikken leverer foder til mere end 30 arter. 

Spanien

Fabrikken i Spanien ligger i Duenãs i nærheden af Valladolid i den centrale del af Spanien. Den betjener hovedsageligt den iberiske halvø og producerer foder til bl.a. arterne ørred, havbars, guldbras, ørnefisk og pighvar. 

Besøg BioMar Spanien

Frankrig

I Frankrig driver BioMar en fabrik i Nersac i den nordlige del af Bordeaux, der hovedsageligt betjener opdrættere i Frankrig, Italien og Kroatien. Endvidere styrer salgsteamet baseret i Nersac eksport til flere oversøiske markeder i Asien og Afrika. De produkttyper, der fremstilles, omfatter foder til bl.a. arter som ørred, havbars, guldbras, stør, pighvar, søtunge, havkat, tilapia og andre tropiske fiskearter. 

Besøg BioMar Frankrig

Grækenland

Den græske fabrik ligger i hjertet af Grækenland i havnebyen Volos mellem Athen og Thessaloniki og betjener den hurtigt voksende akvakultursektor i den østlige del af Middelhavet, på Balkan og i Mellemøsten. Produktionen består hovedsageligt af foder til havbars, guldbras og andre middelhavsarter. Fabrikken i Volos producerer også foder til ferskvandsarter som ørred og stør.

Besøg BioMar Grækenland

Tyrkiet

BioMar drives i Tyrkiet gennem joint-venture selskabet BioMar-Sagun i et 50-50 partnerskab med en af Tyrkiets største akvakulturvirksomheder, Sagun Group. Siden sommeren 2016 har BioMar-Sagun leveret BioMar’s højtydende fiskefoder og teknisk support til fiskeopdrættere fra sin avancerede fabrik i Söke, og snart starter leverancen af BioMar’s fiskefoder i verdensklasse til de omkringliggende lande. 

Besøg BioMar Tyrkiet

Laksedivisionen

Chile

I Chile driver BioMar tre fabrikker. To fabrikker er placeret i Pargua, tæt ved Puerto Montt, og leverer højtydende foder til bl.a. ørred, coho og atlantisk laks. BioMars fabrik i Castro på øen Chiloé producerer hovedsageligt yngelfoder og specialprodukter med høj tilført værdi til atlantisk laks, coho og ørred. 

Besøg BioMar Chile

Norge

BioMar har to fabrikker i Norge: i Karmøy og Myre. Fabrikken i Karmøy leverer en række forskellige produktsortimenter til laks og ørred og til andre arter i fiskeopdræt som f.eks. rensefisk. Fabrikken i Myre på Lofoten blev åbnet i 1987 og var BioMar’s første fabrik i Norge. 

Besøg BioMar Norge

Storbritannien

BioMar’s fabrik i Grangemouth, i det centrale Skotland, betjener hovedsageligt lakseopdrættere i Storbritannien og Irland. Endvidere er den også kendt for et antal specialprodukter af høj kvalitet med høj tilført værdi for både kunder og forbrugere som f.eks. certificeret foder til økologisk opdræt af laks.

Besøg BioMar Storbritannien

Divisionen for nye vækstmarkeder

Divisionen for nye vækstmarkeder fokuserer på opbygning af nye markeder og betjening af nye arter. For indeværende fokuserer divisionen for nye vækstmarkeder på Nord- og Sydamerika, Kina og andre asiatiske markeder

Costa Rica

Fabrikken i Costa Rica, som ligger i Cañas i provinsen Guanacaste, åbnede i 2012 og er den mest moderne akvafoderfabrik i Centralamerika. Den betjener kunder i Costa Rica og de omkring liggende lande med kvalitetsfoder til tilapia, rejer, sergentfisk, rød snapper og andre varmtvandsarter såvel som ørred.

BioMar Costa Rica

Kina

BioMar opererer i Kina i et joint venture med Tongwei, som er en af de største fiskefodervirksomheder i verden og har en stærk position i Kina. En af fabrikkerne befinder sig i det sydlige Kina, nærmere bestemt Zhurai regionen, og producerer fiskefoder til slangehovedfisk, japansk havaborre og rejer. 

En ny fabrik er planlagt til åbning i 2019, som skal have en produktionskapacitet på 100.000 tons. Placeringen af fabrikken er omhyggeligt udvalgt på Kinas østkyst i Wuxi-området i nærheden af Shanghai. Fabrikken vil fokusere på den voksende kinesiske produktion af fiskearter af høj værdi, såsom havbars, guldbras, sergentfisk, pighvar, bars, havaborre, ørred, stør, tilapia, ål og rejer.

Ecuador

BioMar startede produktion i Ecuador i 2017 efter købet af Alimentsa, en producent af højkvalitets rejefoder med en førende position i Ecuador.

Siden oprettelsen i 1987 har virksomheden fokuseret på kvalitet og et højt niveau af engagement og støtte til kunderne. Fabrikken ligger i Durán, nær Guayaquil, og leverer rejefoder til Ecuador og Centralamerika.

BioMar Ecuador