BioMar EMEA introducerer BioMar Feeding Tool
17. april 2018
Fiskeopdrættere på de markeder, der betjenes af BioMar’s EMEA Division i Europa, Mellemøsten og Afrika, har nu adgang til et nyskabende online værktøj til beregning og forudsigelse af foderbehovet i et opdræt. BioMar Feeding Tool gør det nemmere for opdrættere at beregne fodermængder og langsigtet foderforbrug for deres opdræt.
”Et af BioMar’s ultimative formål er at skabe værdi for vores kunder. Vi sigter efter at opfylde dette formål via nyskabende serviceydelser, foruden at levere brancheførende produkter og foderkoncepter. BioMar Feeding Tool er en af de afgørende nye ydelser i den retning,” siger Michel Autin, Technical Director i BioMar’s EMEA Division.
BioMar Feeding Tool er et resultat af BioMar’s omfattende forskning og ekspertise inden for ernæringsmæssige behov for opdrættede fisk. Hertil kommer den praktiske erfaring, som vi har erhvervet i tæt samarbejde med kunder lige fra den dag, virksomheden blev grundlagt i 1962. BioMar Feeding Tool er et værktøj, der sætter opdrættere i stand til at beregne daglige fodermængder og at forudsige behovet for foder i et givet tidsrum for et givet opdræt.
Michel Autin forklarer: ”BioMar Feeding Tool er en onlineservice, beregnet til at tilvejebringe anbefalinger til brug af BioMar-foder på en måde, der er effektiv og let at følge. Vi ønsker at bistå vores kunder med at lave mere effektive beregninger af daglig fodermængde og forudsige foderbrug på deres opdræt for et givet tidsrum for derved om muligt at øge effektiviteten af driften på deres opdræt.”
BioMar Feeding Tool er tilgængeligt for fiskeopdrættere på de markeder, der betjenes af BioMar’s EMEA Division i Europa, Mellemøsten og Afrika, har nu adgang til et, og det leveres i elleve sprogversioner: dansk, svensk, engelsk, finsk, tysk, polsk, spansk, fransk, italiensk, græsk og tyrkisk.
Det nye online værktøj kan bruges til beregning af foderbehov ved opdræt af regnbueørred og middelhavsarterne guldbras og havbars. Der forskes fortsat med henblik på at udvide dets dækning til flere arter. BioMar Feeding Tool er kompatibelt med alle enheder, der har en internetforbindelse.
Michel Autin tilføjer: ”Vores hold af tekniske rådgivere hos BioFarm bliver værdsat af vores kunder for tekniske supportydelser om emner som foderbrug, fodringsstrategier, dyrlægetjenester, tekniske forbedringer af opdrættet og konsulenttjeneste inden for generel styring af opdræt. BioMar Feeding Tool er en service, der supplerer vores BioFarm-tjenester og der tilføjer værdi til vores kunders virksomhed. Vi håber, at fiskeopdrættere vil byde dette nye værktøj varmt velkommen og vil bruge det i vid udstrækning i forbindelse med driften af deres opdræt.”
Du kan finde BioMar Feeding Tool på www.feedingtool.biomar.com