Prøvesmagningen fandt sted på øen Musholm, som ligger i Storebælt. På vej til Musholm gjorde båden med gæsterne holdt ved de netbure, hvor Musholm A/S opdrætter sine ørreder, og havde lejlighed til ved selvsyn at opleve, hvordan danske havopdrættede ørreder passes og fodres.
Formålet med prøvesmagningen, der var arrangeret af Musholm A/S, var byde lejlighed til en uformel og fordomsfri debat om akvakultur, gastronomi, lokale fødevare og miljø- og fødevarepolitik. Disse emner blev livligt diskuteret blandt gæsterne, heriblandt repræsentanter for lokale interessegrupper som f.eks. Verdens Bedste Fødevarer og Tænketanken Frej.
Det danske Kokkelandshold repræsenterer Danmark ved renommerede internationale kokkekonkurrencer. Til smagsprøvningen på Musholm serverede Kokkelandsholdet innovative retter i verdensklasse, tilberedt på lokale råvarer og ingredienser af høj kvalitet – ikke mindst havopdrættet ørred og ørredrogn fra Musholm A/S.
En af deltagerne til eventen var BioMar’s Jesper Villadsen, som er salgschef for Danmark. Vi takker Musholm A/S for at have stået for denne inspirerende begivenhed, og vi siger tak til de store talenter på Kokkelandsholdet for at vise, hvor innovative gastronomiske oplevelser kan være, når der anvendes førsteklasses fiskeprodukter fra opdræt. Og ikke mindst siger vi tak til alle deltagerne ved dette arrangement for at deltage i og bidrage til en konstruktiv debat om fiskeopdræt, seafood og gastronomi.