BioMar skaber løsninger rettet mod forbrugere
BioMar har gennemført tests af insektmel i foder til akvakultur og mener, at det er lovende som en alternativ proteinkilde. Det er én blandt mange andre nye ingredienser såsom algeolie eller enkeltcellet protein, som BioMar har undersøgt. BioMar mener, at disse råvarer kan opfylde nogle af markedets behov, og er nu ivrig efter at sætte fart i anvendelsen af dem ved at skabe innovative foderløsninger, der retter sig mod behovene hos forbrugere af fisk og skaldyr.
BioMar har undersøgt insektmel siden 2015 i vores forsknings- og udviklingscentre, og fra 2017 har vi foretaget tests blandt vore kunder, som har fodret deres fisk med foder, der indeholder insektmel. Disse fisk har allerede fundet vej til markeder i Europa hos forhandlere, der er ivrige efter at implementere fremtidsorienterede foderløsninger, som fokuserer på naturligt foder.
Michel Autin, teknisk direktør i BioMar’s EMEA Division, udtalte: - Innovation har naturligvis sine omkostninger, men opdrættere, som er de første til at bruge insektmel, vil få fordelen af en stærk markedsposition. Insektmel har en fremtid som en alternativ proteinkilde i foder til akvakultur, hvis prisen på denne nye råvare kan holdes på et rimeligt niveau. - Vi har gode resultater med insektmel fra soldaterfluer, melorme og andre, hvilket gør det til en lovende råvare.
Ifølge forskning foretaget af Deloitte* kigger vore dages forbrugere på mere end blot pris, smag og bekvemmelighed, når de køber ind. Forbrugerne er på udkig efter mere naturlige fødevarer, som har en minimal indflydelse på naturen. BioMar har muligheden for at tilbyde innovative løsninger inden for fisk og skaldyr, som vil hjælpe de forbrugere, der er på udkig efter sunde og gavnlige tilbage-til-naturen-produkter, der også tager hensyn til miljøet. Det er her, insektmel kan spille en rolle.
Insektmel er blot en af mange innovative råvarer, som BioMar har på trapperne. Vi skaber opskrifter, og vi har andre ingredienser, der flytter grænser og kan bruges til fremstilling af innovative foderløsninger. Det vigtige er her evnen til at identificere mulighederne og forbrugermønstrene samt kapaciteten til at skabe løsningen med den rette kombination af ingredienser og teknologi.
Råvarerne findes allerede på markedet, men det kræver viden og ekspertise at designe opskrifter, som ikke blot opfylder forbrugernes behov, men også producerer sunde fisk med god ydelse. Hos BioMar har vi investeret tid og penge i at skabe en omfattende vidensbank, og når det gælder innovation, har vi tradition for at samarbejde med vores kunder. Nu er tiden kommet til at samarbejde med vores kunder for at kunne tilbyde løsninger, der vil skabe fremtiden inden for fisk og skaldyr.
BioMar har påbegyndt nogle få projekter med kunder, der ønsker at opfylde forbrugernes behov og forventninger, for at foretage ændringer, der vil forme fremtiden.
– Tidligere i år har vi besøgt kunder i Frankrig, og næste destination er de skandinaviske lande, fortæller Autin. - Vi ved, at opdrættere i disse lande ligger helt i front med hensyn til udvikling inden for forbrugeradfærd, og vi har løbende samtaler med kunder i disse områder. Vi har tillid til, at vi sammen vil skabe innovative foderløsninger, der opfylder behovet for fremtidsorienterede foderløsninger til forbrugerne på markedet for fisk og skaldyr.
*Kilde: Jack Ringquist, Tom Phillips, Barb Renner, Rod Sides, Kristen Stuart, Mark Baum, Jim Flannery, ‘Capitalizing on the shifting consumer food value equation’, Deloitte, 2016, (USA)