Hastige temperaturstigninger er en udfordring for ørreder

I løbet af de første forårsuger med hastige temperaturstigninger bør fiskene fodres meget restriktivt, da fiskene endnu ikke har produceret nok røde blodcellekapacitet til at transportere ilt til alle vitale dele i kroppen.

“Forårssyndromet” i ørredopdræt

Ved forårssæsonens begyndelse bliver Anders Andreasen, som er medlem af BioFarm teamet af tekniske rådgivere ved BioMar fabrikken i Brande, optaget af et særligt fænomen i ørredopdræt, som kendes som ”forårssyndromet”, ”forårsstress” eller ”forårskuller”.

”Ørredopdrættere henvender sig til os, fordi de ikke forstår, hvorfor de efter fordring ofte ser deres fisk i vandoverfladen, hvor de gisper efter luft. Opdrætterne er bekymrede. De er klar over, at det er tegn på stress og at det er udfordrende og risikabelt for fiskene,” beretter Anders Andreasen.

“Det er en kritisk tid for fiskene, når vandtemperaturen stiger meget hurtigt. Den kritiske periode afhænger af anlæggets beliggenhed, og på samme lokalitet kan den variere fra år til år afhængig af, hvornår og hvor hurtigt foråret og temperaturstigningerne kommer.”

Antallet af røde blodceller er afgørende for trivslen

En afgørende factor for fisks velbefindende er, at de har nok ilt til rådighed i musklerne og andre organerne. Evnen til at få nok ilt afhænger at mængden af antallet af røde blodceller, dvs. af hæmoglobinindholdet i blodet.

Når vandet er koldt, falder fiskens appetit og vandets iltindhold er ofte ret højt. Når vandet er meget iltmættet, er der ikke behov for at fisken disponerer over mange røde blodceller for at kunne transportere nok ilt rundt i kroppen. Efter flere måneder med koldt vand og masser af ilt har fisken vænnet sig til at producere færre røde blodceller.

Stejl stigning i vandtemperaturen er udfordrende

Når fisken pludselig får en øget appetit pga. en stejl stigning i vandtemperaturen, ligger det i fiskenes natur at fisken er sulten, og vil tage så meget føde til sig som overhovedet muligt. Næringsomsætningen er dog endnu ikke i fuld gang, og iltforbruget kan overstige mængden af ilt, som forsynes via blodet.

Problemet er, at efter de kolde vintermåneder har fiskene kun relativt få blodceller til at binde ilten til blodet. Derfor evner den ikke at opnå en tilstrækkelig ilttilførsel til vævet. Fisken reagerer gennem iltstress, hvilket øger blodcirkulationen og gælleventilationen.

Vær opmærksom på temperaturændringer

Anders Andreasen tilføjer: “For så vidt angår den rette fodertildeling om foråret er det vigtigt, at man som opdrætter er opmærksom på ændringer i temperaturen. Kig tilbage på temperaturkurverne på anlægget fra tidligere år, så du kan forudse den typiske temperaturudvikling på stedet.”

Fodringsintensiteten bør tilpasses

I et ørredopdræt er det vigtigt at holde sig for øje, at det tager tid for fisken at udvikle tilstrækkeligt med røde blodceller. Vejen frem er at tilpasse fodringen lidt af gangen, så fisken kan blive klar til at blive udsat for en større tilførsel af foder.

“Når fisken har haft nedsat appetit i løbet af vinteren, anbefaler vi, at der ikke er fokus på vækst, men derimod først og fremmest på at styrke fiskens stofskifteproces. Det tilrådes at begynde med meget restriktiv fodring og gradvist at vænne fisken til den nye situation. Her kunne en luftdiffusor også være nyttig,” fastslår Anders Andreasen.

Typisk fodringsstrategi

En typisk strategi vil være, at fisken holdes ca. to uger bagud i fodringen i forhold til den fodring, der typisk anbefales ved den givne temperatur. Det tilrådes at begynde med meget restriktiv fodring.

“Vi anbefaler kontinuerlig fodring og at tilpasse fodermængden i forhold til, hvad  temperaturen forventes at blive de kommende dage. Efter at have øget mængden af røde blodceller over 2-3 uger burde fisken være klar til at fordøje den ”normale” fodermængde som anbefales i de typiske fodringsvejledninger.”

“Det er tiltag, som bidrager til at undgå foderspild til at udnytte fiskens enormt store vækstpotentiale,” siger Anders Andreasen afslutningsvis.