Det danske fiskeopdrætserhverv samledes til BioMar Opdrættermødet 2024 for at lade sig inspirere gennem mødet med kollegaer fra nær og fjern og af en bred vifte af indslag om mange facetter af emner, der rører sig i branchen, fra omega-3 fedtsyrer over fosfor til skum, krybestrøm, imageskifte, forbrugere og norske ørreder, der nyder godt af lakseindustrien.
Til årets BioMar Opdrættermøde kunne Jesper Villadsen, BioMar salgschef Danmark, hilse henved 100 opdrættere velkomne og udtrykte sin glæde over, at denne årligt tilbagevendende begivenhed igen viser sig at være et trækplaster, der kan være med til at styrke partnerskaber, der fremmer samarbejdsrelationerne med opdrætterne og organisationer på tværs af hele værdikæden.
Jesper fremhævede, at der i pausen ville blive serveret små retter lavet på koldrøget ørred fra Hovborg Fiskeri og på sandart fra AquaPri – en disciplin, som de unge kokke på Hotel Legoland har set frem til - og inviterede alle til at deltage i den fælles aftensmad, for til fulde at udnytte muligheden for at drøfte stort og småt med fagfæller.
Ifølge Anders Brandt-Clausen, adm. direktør, BioMar A/S, er BioMar godt rustet til at tage nutidens og fremtidens udfordringer op, i samarbejde med opdrætserhvervet. I 2023 blev derpå fabrikken i Brande taget fat i en lang række tiltag der skal skabe grobund for yderligere sund og bæredygtig vækst. Der er fokus på certificeringer til opdrætternes dialog med deres kunder, herunder den nyligt erhvervede BAP certificering og de første skridt hen imod certificering iht. den nye og for mange i branchen meget vigtige ASC foderstandard, som skal være på plads senest 2025. Anders påpegede, at der til stadighed er fokus på at teste og styrke foderets ydeevne, at nedbringe CO2 påvirkningen, som udgår fra fabrikken, og at finde, teste og implementere nye, innovative råvarer til anvendelse i foderet for at sikre både tilgængelighed af råvarer og et sundt prisleje af foderet.
Prisudviklingen på en lang række råvarer, som indgår i fiskefoder, har ifølge Berthel Vestergaard, indkøbschef hos BioMar A/S, været relativt stabil over det seneste år. Han påpegede, at fiskeolie er en af de dyreste råvarer, der indgår i BioMar’s i foder. Fiskeolie indeholder de for fiskene vigtige omega-3 fedtsyrer DHA og EPA. BioMar anvender udelukkende fiskeolie, der er fuldt sporbare og kommer fra ansvarlige, certificerede fiskefangster. Adgangen til denne råvare er fortsat begrænset. Hvis akvakulturen på globalt plan som forventet skal vokse på et bæredygtigt grundlag, må branchen i større omfang finde og anvende disse essentielle fedtsyrer fra alternative kilder, som f.eks. krill eller algeolier.
Berthel tydeliggjorde, at den pågående konflikt mellem Israel og Hamas og stoppet af skibstransporten gennem Det Røde Hav og Suez-kanalen for tiden medfører en mærkbar stigning i fragtpriserne for transport af råvarer fra f.eks. Indien til Europa, uden dog at have nået de højder, som vi så under Covid-19 pandemien.
EPA og DHA er essentielle fedtsyrer, som mennesker og fisk ikke er i stand til at producere selv, og som findes naturligt i marine råvarer fra havet (fiskeolie, krill, alger). Efter oplæg fra Elisabet Aasum, Department Manager Health, BioMar R&D, gav Jesper Villadsen indblik i, hvorfor det er vigtigt for fisk – og for mennesker – at have adgang til omega-3 fedtsyrerne EPA/DHA via foderet / kosten. EPA og DHA er en energikilde til vækst, de er byggesten til cellemembraner der styrker hjertet, medvirker til at regulere blodtryk via signalmolekyler og hormoner, og de er en vigtig faktor i at styrke immunforsvaret og hjælper derved at forebygge betændelsestilstande.
EPA og DHA er vigtige men samtidigt relativt dyre ingredienser i foderet. Det er imidlertid ikke økonomisk eller generelt set bæredygtigt kun at bruge marine råvarer for at dække fiskenes behov for fedtsyrer. Planteolier er også en god kilde til en række vigtige fedtsyrer, men de bidrager ikke med EPA og DHA. Derfor inkluderer BioMar det nødvendige indhold af fedtsyrerne EPA og DHA i foderet, via en afbalanceret dosering. BioMar medvirker desuden i forskningsforløb, som skal fastslå, hvad minimumsindhold af EPA og DHA i foderet skal være for at sikre, at fiskens vækst, overlevelse, sundhed og slagtekvalitet er i top, tilpasset de enkelte livsstadier eller til specielle udfordringer og behov.
DTU Aqua har i samarbejde med BioMar, Snaptun Frysehus, Lundby Fisk og Dansk Akvakultur, og med økonomisk støtte fra den Europæiske Union (EU), gennemført et projekt, der skal bidrage med viden til, hvordan man kan reducere erhvervets miljøbelastning med fosfor gennem udvikling af miljøeffektivt foder. Anne Johanne Tang Dalsgaard, Seniorforsker ved DTU Aqua, Sektion for Akvakultur, fremlagde resultater fra projektet og understregede i en forbindelse, at både den fosfor, som fiskene optager og den, som via fisken udledes i vandet, stammer fra proteiner, fedt og mineraler i foderet. Efter fodring forefindes fosforen i fisken, i vandet og i fækalierne.
Forskellige foderkoder blev testet under kontrollerede forhold i et testcenter, og under kommercielle produktionsforhold på et dambrug. For at nedbringe foderets fosforindhold havde foderkoderne fokus på selektion af råvarer med høj fosfortilgængelighed, reduktion af foderets totale fosforindhold og tilsætning af enzymet fytase. Anne Johanne kunne fastslå, at resultaterne samlet set viser, at det ved brug af optimeret lav-fosfor foder er muligt at reducere produktionsbidraget af opløst fosfor med op mod en faktor 10 sammenlignet med et standardfoder med 0,8% total fosfor, og at halvere den totale mængde i fosfor, som dambruget vil skulle håndtere ved skift til lav-fosfor foder.
BioMar bidrog til projektet med udvikling og produktion af foderkoderne og vil anvende sin viden på videreudvikling af kommercielt foder med lavt fosforindhold til fersk- og til saltvand, under mærket Blue IMPACT Aqua.
Kim Gregersen, Postdoc ved DTU Aqua, Sektion for Akvakultur, berettede, at processen kaldet protein skimming eller skumfraktionering, hvor vand og luft blandes for at danne skum, er en af de få teknologier, der kan håndtere mikropartikler og opløst organisk stof i RAS. Teknologien har været anvendt i saltvandsanlæg de seneste ti år og er nu blevet testet i ferskvandanlæg, både under kontrollerede forhold i et forsøgsanlæg, og på et kommercielt anlæg i et projekt med økonomisk støtte fra den Europæiske Union (EU).
Forsøg med en passiv airlift-skimmer af relativt enkel konstruktion, som nemt vil kunne bygges af medarbejdere/operatører af driften, viste lovende perspektiver, uden at løsningen generer driftsomkostninger. Der er tale om en enkel, billig løsning til at kontrollere problemer med skum-formation. Den kan bidrage til betydelig fjernelse af opløst og partikulært organisk stof, øge tilgængelig ilt med deraf følgende reduceret iltbehov, lette vedligeholdelse af biofiltre, forbedre biofilterets ydeevne, vandkvaliteten og fiskesundheden, og reducere bakteriel aktivitet og behovet for kemisk desinfektion. Kim opfordrede interessenter til at overveje at anvende denne skalerbare løsning og implementere den i f.eks. nye RAS-anlæg.
Når fiskene mistrives eller viser en uforklarlig underlig adfærd kan det til tider være svært at finde årsagen og man bliver rede til at ty til nytænkning. Dambrugere står til tider undrende overfor en uforklarlig adfærd og mulig mistrivsel af deres fisk. Thomas Jessen berettede, hvordan han har arbejdet med krybestrøm siden 2007 og har fundet metoder til at afbøde dens negative indvirkninger på trivslen. Thomas har på det seneste været ude og måle krybestrømsforholdene på en lille håndfuld dambrug for at give råd og vejledning til, hvordan problemet kan afbødes.
René Christensen, direktør, Dansk Akvakultur Producentforening, brænder for at påvirke politikernes og offentlighedens opfattelse af, hvordan den danske akvakulturbranche bidrager til en bæredygtig produktion af fødevarer, ikke kun i Danmark men også på verdensplan. Øget synlighed og positiv opfattelse af akvakultursektoren er et skridt på vejen.
I sit møde med beslutningstagere, styrelser, foreninger, kokke og borgere har Renés fortællinger om fisk fra opdræt i det seneste år skabt et klarere billede af branchens bidrag til den grønne omstilling, myter bliver aflivet og der åbnes veje til at vende de sten, der måtte ligge i vejen for at erhvervet kan videreudvikle sig. René oplever en markant stigning i vidensniveauet om akvakultur. Et imageskifte er på vej, og det vil bidrage til at finde gehør for erhvervets udfordringer og muligheder og at gøre det attraktivt for de unge at søge akvakulturuddannelser og at bidrage til forskning på området, så Danmark kan bibeholde sin plads i toppen af innovation indenfor bæredygtig akvakultur.
Amalie Konggaard, Projektleder hos Tænketanken Frej, gav input til, hvor vigtigt det er at have forbrugerne med om bord, når den opdrættede fisk skal lande på deres tallerken. Tænketanken Frej engagerer den unge ‘generation bæredygtighed’ og fødevareproducenter gennem viden, dialog og samarbejde.
Amalie anskueliggjorde, at der er en himmelvid forskel om den viden om fisk, forbrugeren har, sammenlignet med det, en fiskeopdrætter anser som den mest fundamentale viden. Via de officielle kostråd har forbrugerne kendskab til, at fisk er sundt. Men erhvervet må ikke hvile sig på dette ene grønne laurbærblad og tro, at så spiser man da fisk. For via medierne ser forbrugerne en masse syge, visne, rådne blade - budskaber om iltsvind i de danske farvande, så fiskene søger væk, fiskeri med bundtrawl, der skader havbunden og forstyrrer havets naturlige liv. Ved forbrugerne overhovedet, at der er vildtfanget fisk og opdrættet fisk? Og hvad det kan gavne dem at kende til forskellene? Amalies anbefaling er, at det danske opdrætserhverv engagerer sig i debatten og indgår i en gennemsigtig og åben dialog med alle dem, der kan hjælpe, hvor skoen trykker. Fortællingen om at spise opdrættet fisk, fordi fisk er sund, og fordi den produceret på en mere bæredygtig måde, skal være en del af Danmarksbilledet.
BioFarm Manager Thomas Cavrois-Rogacki, BioMar A/S, har tidligere arbejdet i opdrætsbranchen Norge, hvor der ud over laks også opdrættes ørreder. Thomas anskueliggjorde, at der her er tale om en helt anden verden end dansk ørredopdræt. Selvom den norske ørredproduktion kun udgør en brøkdel af den laks, der produceres hvert år, tegnede den sig for betydelige 85.000 tons ørreder produceret i 2022! Hele set-up’et af de norske ørredopdræt lægger sig tæt op ad laksebranchen, der på grund af sin størrelse har helt andre muskler at spille med, end vi finder i dansk akvakultur. Det er en helintegreret branche, hvor al viden, forskning og teknik fra lakseverdenen bringes i spil, heriblandt også forskningsresultater på sundhedsområdet. Norge har egne avlsstationer for ørred. Æggene klækkes og sættefiskene produceres i store RAS anlæg på land. Fiskene udsættes i netbure i fjordene. Foderet leveres med skib og udfodring foregår med samme fodringssystemer som på laksefarmene.
Det statsejede Norges Sjømatråd / Norwegian Seafood Council lægger alle sine kræfter ind på at øge efterspørgslen af seafood fra Norge, og markedsføring af norsk ørred dermed trækker i høj udstrækning på den identitet, som er blevet skabt omkring opdrætsfisk fra Norge. På denne baggrund kan det måske ikke undre at priserne for norsk ørred lægger sig tæt op ad laksepriserne.
Anders Brandt-Clausen er ovenud tilfreds med udkommet af BioMar Opdrættermødet: ”Det er en fornøjelse at opleve det engagement, som lægges for dagen, af alle deltagerne, det være sig under mødet eller under de mere afslappede programpunkter før, under og efter den faglige del. Hvis vi hver især bare bærer en flig af denne inspiration med os ud i verden er jeg overbevist om, at vi sammen kan gøre en forskel for erhvervet.”
Den danske ørredproducent Musholm præsenterer en række ambitiøse naturmål med fokus på ansvarlig anvendelse af marine råvarer, genopretning af…
BioMar has conducted a new controlled feeding trial on rainbow trout, focusing on documenting biological performance, feed efficiency, and economic…
Effektiv håndtering af gasser er afgørende i moderne akvakultur for at sikre fiskevelfærd og optimere produktionen. I takt med at fiskeopdrættere…
Aquaculture is essential for global food security, but the industry’s climate impact is increasing. Fish feed production is a key source of greenhouse…