BioSustain Impact Parametre

Foderets CO₂-aftryk (CF) er en beregning af den samlede udledning af drivhusgasser (GHG) fra de forskellige stadier i foderets livscyklus. Øgede atmosfæriske koncentrationer af drivhusgasser, udtrykt i CO₂-ækvivalenter, forårsager den globale opvarmning, som vi oplever i dag. Den eneste måde at undgå konsekvenserne på er enkel: at reducere de globale drivhusgasemissioner.

BioMar følger EU's miljømæssige aftryk for produkter (PEF) metoden ved beregning af CO₂-aftryk og har opstillet verificerbare, videnskabeligt baserede mål gennem Science Based Targets-initiativet (SBTi). BioMar's ambition er at reducere foderets CO₂-aftryk med 1/3 inden 2030, med det formål at sikre, at BioMar opnår "netto-nul" senest i 2050.

Hos BioMar handler vi inden for vores ansvarsområder. Vi opmuntrer og stimulerer genoprettende praksis i vores forsyningskæde, og vi har sat mål for minimumsniveauer af cirkulære og genoprettende ingredienser. Det er vores ambition at sikre, at BioMar-foder er 50 % cirkulært og genoprettende inden 2030.

I en cirkulær økonomi holdes ressourcerne i brug så længe som muligt, så de udnytter deres maksimale værdi. Produkter og materialer genvindes og fornyes ved hjælp af forretningsmodeller, der er designet til at understøtte denne regenerative aktivitet.

BioMar anser råmaterialer, der stammer fra biprodukter og affaldsstrømme, for at være cirkulære. Vi søger at afkoble foderforsyningskæderne fra direkte at konkurrere med fødevarer til menneskeligt forbrug. Eksempler på cirkulære råmaterialer er biprodukter fra landdyr, fiskemel og fiskeolie fra afskæringsindustrien.

Vi definerer genoprettende ingredienser som råvarer, der markant ændrer balancen mellem økosystempåvirkninger og menneskelige produktionssystemer. Målet er at stimulere netto-positive miljømæssige resultater sammenlignet med tidsbegrænsede relevante benchmarks. De bedste eksempler på genoprettende praksis findes inden for regenerativt landbrug, f.eks. pløjefri dyrkning, præcisionslandbrug, dækafgrøder og biodiversitetsinitiativer, for blot at nævne nogle få.

For at mindske presset på de vilde bestande er den globale akvafoderindustri i vid udstrækning gået fra overvejende marine ingredienser til overvejende plantebaseret akvakulturfoder. Videnskaben er klar: Det industrielle landbrug kan ikke opretholde sin nytte for samfundet på ubestemt tid med de nuværende økologiske skader (f.eks. skovrydning og landbrugskemikalier) og ressourceforbrug (f.eks. ferskvand, gødning og fossile brændstoffer).

Nøglen er at genoprette en balance mellem de samfundsmæssige fordele ved landbrug og de samfundsmæssige fordele ved sunde økosystemer. Genoprettende produktion er derfor det første kritiske skridt til at vende de nuværende tendenser og bevæge landbruget i retning af bæredygtighed.

Vi definerer genoprettende ingredienser som råvarer, der markant ændrer balancen mellem økosystempåvirkninger og menneskelige produktionssystemer i retning af netto-positive miljømæssige resultater. Et eksempel på en genoprettende ingrediens er enkeltcelleprotein produceret af fermenterede biprodukter fra skovbrug.

Forage Fish Dependency Ratio (FFDR) angiver mængden af vilde fisk, der bruges til at producere opdrættede fisk eller rejer, som beregnet i henhold til ASC's opdrætsstandarder. Dette mål tager højde for protein- og oliebidraget fra vilde fisk, hvor den mest begrænsende faktor bestemmer foderets FFDR. FFDR for produktionen på en farm kan beregnes ved at gange foderets FFDR med den økonomiske foderkonverteringsrate (eFCR), der er opnået på farmen.

Marine ingredienser er begrænsede ressourcer og bør forbruges ansvarligt. God forvaltning af vores oceaner og vandmiljøet er af stor betydning for os hos BioMar. Ved at anvende nye og alternative ingredienser i vores diæter skaber vi foderløsninger, der dækker fiskens og rejernes ernæringsmæssige behov og opdrætternes økonomiske mål med reduceret afhængighed af knappe marine ressourcer.